Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Hedensted

Eks-landshold-spiller er blevet fodboldlærer

12.02.2012 kl. 16:23 Af
Eks-landshold-spiller er blevet fodboldlærer
Jacob Laursen spillede på landsholdet fra 1995 til 1999. Nu vil han gerne arbejde med unge mennesker og give nogle af sine fodbolderfaringer videre til eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole, ved siden af sit job som sportskommentator.
Foto: MARTIN RAVN

Annonce

Den tidligere landsholdsspiller Jacob Laursen fra Vejle er efter årsskiftet begyndt som fodboldlærer på Hellebjerg Idrætsefterskole, lidt af et eksperiment for både ham og skolen.

- Nu har jeg prøvet det en måneds tid, og mine forventninger er mere end indfriet. De unge er fulde af energi og har en god indstilling til fodbold, siger Jacob Laursen, der ikke tidligere har prøvet at undervise i fodbold.

Han arbejder meget i weekenden, da han er med til at kommentere engelske fodboldkampe på tv, og han savnede noget at give sig til i hverdagene.

Derfor kontaktede han idrætsefterskolen og fik en aftale i stand om at blive timelærer.

- Jeg kan give dem et indblik i livet som professionel fodboldspiller og give mine erfaringer fra den tid videre, siger Jacob Laursen.

Ikke for eliten

Jacob Laursen skal tilføre eleverne erfaringer fra sin tid som professionel fodboldspiller i form af øvelser og input til deres spillestil. Han kommer til at træne skolens tre fodboldhold og være med til kampe.

- Det vil da ikke gøre noget, hvis vi får en af vores elever med på landsholdet, men det er ikke det primære mål med at ansætte Jacob, fortæller afdelingsleder Finn Kristensen fra Hellebjerg Idrætsefterskole og fortsætter:

- Jacob Laursen skal undervise både første og andetholdet, så vi har ansat Jacob for at give hele vores fodboldlinje et løft, siger Finn Kristensen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Hedensted-forsiden

Bedøm artiklen:
7
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
Flere tophistorier fra Vejle
flexblock