Blikkenslagere er virkelig ude af røret
08.02.2012 kl. 11:05
Af
- Foto: Benny F Nielsen
Foto: BENNY F. NIELSEN
Foto: BENNY F. NIELSEN
Annonce
VVS-firmaerne har også mange montører på hjul i kulden.
Alpedalens VVS i Taulov er lige nu travlt optaget med at tø kolde og frosne vandrør op i hele Trekantområdet.
Også radiatorer, der sætter ud, er nogle af de mange opgaver, som seks-syv blikkenslagere på landevejene tager sig af i disse dage.
- Men der har heldigvis kun været ét sprængt vandrør, fortæller overmontør, Lars Neumann.
Lad vandet løbe lidt
De kolde og frosne vandrør forsøges optøet med strøm, hvis rørene er af metal.Plastrør må der blæses varme på, og det er mere besværligt.
Lad vandet løbe lidt Lars Neumann opfordrer til, at man faktisk lader lidt vand løbe i haner og rør, som man véd fryser til. Også radiatorer bør have cirkulation, når det fryser så meget.
10-20 kunder om dagen
Erik Winther, indehaver af Winthers VVS i Vejle, er enig:- Lad være med at skrue ned for radiatorerne om natten. Det er bedre at have en konstant temperatur i huset.
Claus Enghave, indehaver af Enghave VVS i Vejle, fortæller:
- Jeg hjælper i disse dage mellem 10 og 20 kunder om dagen. Deres rør fryser til, og så ringer de for at få hjælp her og nu.








RSS